Online formelsamling

Home / Videovejledning / Online formelsamling

Jeg er i gang med at bygge en online formelsamling, hvor indholdet præsenteres gennem videovejledninger. Mine elever er vant til at bruge videoer i den daglige undervisning, så jeg tænkte, det vil give mening at samle (og sortere) dem ét sted frem for, at eleverne skal søge min og andres YouTube kanaler.

Eleverne kunne bruge videoerne til prøven med hjælpemidler for knap et par uger siden, og de elever, der har trukket mundtlig matematik, kan bruge videoerne der, hvis det giver mening for dem.

Formelsamlingen er langt fra komplet. Endnu. Der er flest videoer indenfor Tal og algebra samt Statistik og Sandsynlighed. Jeg har suppleret mine egne videoer med videoer fra Matematikkanalen, indtil jeg selv finder tid til at optage egne videoer til hele molevitten. Og så afventer jeg den nye formelsamling, så jeg ikke kommer til at lave alt for meget dobbeltarbejde.

Hvis du mener, dine elever kan få glæde af formelsamlingen – nu eller fremover – skal du være velkommen til at dele siden med dem.

Jeg hører også meget gerne fra dig, hvis du vil bidrage med videoer til formelsamlingen 🙂

Related Posts

Leave a Comment