Byg 1 liter – elevernes produkter

Home / Undervisningsoplæg / Byg 1 liter – elevernes produkter

For noget tid siden skrev jeg et blogindlæg om aktiviteten Byg 1 liter. Herunder kan du se billeder af eleverne fra 8. klasses beholdere. Ved at klikke på de enkelte billeder kan du læse elevernes tilhørende rapporter.

Har du ikke allerede arbejdet med aktiviteten, har du noget at se frem til. Jeg har givet bud på, hvilke færdigheds-, videns- og kompetencemål, du kan arbejde med. Det kan du finde, sammen med oplægget, her.

Men nu – elevernes flotte arbejde.

Lactop

En hul cylinder med plads til tommeltot og de resterende fire fingre. Er fremstillet i gennemsigtigt materiale – giver en fed effekt.

Snemands mælkekarton

Tre kugler der tilsammen kan rumme 1 liter. Skrueproppen sidder under snemandens hat.

Kærlighedsmælk

Et prisme med en pyramide på toppen. Kan drikkes af to personer af de to medfølgende sugerør.

Arla Wuhuu mælk

Er designet så den passer ind i en køleskabslåge. Desuden gør LEGO dupperne, at to beholdere kan sættes sammen uden pladsspilde.

Ny mælkekarton

En kegleformet beholder, hvor udfoldningen krævede en del undersøgelse og beregning.

Arla øko

En cylinder med 1 liter frisktappet, kold og økologisk mælk to go.

Mælkekarton, Arla

Formet som en pyramidestub. Konstruktionen rummede mange udfordringer. Blandt andet end noget vanskelig formel.

Milky Mouse

“Det skal være sjovt at drikke mælk” var tanken bag denne beholder med tre cylindere.

Stjernemælk

En pyramide og en pyramidestub med kongruente grundflader. Direkte fra Mælkevejen.

Ottekantonen

Et prisme med regulære oktogoner som endeflader. Farverne symboliserer køerne på græs.

Mælkekarton

En cylinder med plads til et køleelement i en indvendig cylinder med en halvkugle på toppen.

Mælkekarton

En pyramide som blev konstrueret ved hjælp af 3D funktionen i GeoGebra.

Related Posts

Leave a Comment