QbxKqvB5RLiccIRkgeeVgg_thumb_260

Kenneth

Grupper i GeoGebra

Saml din klasse online og brug GeoGebraGrupper i din undervisning fra hjemmekontoret. Stil dine elever en opgave, følg deres arbejde live og giv dem feedback – alt sammen indenfor gruppens fire vægge. Det kræver ikke andet end en brugerprofil på GeoGebras hjemmeside samt lidt nysgerrighed.

GeoGebraGrupper er ikke en ny ting, men muligheden bliver en hel del mere interessant, når undervisningen skal foregå online i stedet for i klasselokalet. Jeg mener; under normale omstændigheder kan man jo ligeså godt kigge eleverne over skulderen, når man nu alligevel er samlet i det samme lokale.

GeoGebraGrupper giver dig mulighed for at samle dine elever i et afgrænset onlinemiljø, hvor du kan stille opgaver samt følge og give tilbagemelding på elevernes arbejde. Det er både styrken og svagheden. For det kan du også mange andre steder. Og har man brug for flere steder at mødes med sine elever, nu hvor man i forvejen har en læringsplatform, et Google Classroom eller noget tredje?

Hvad kan det?

Grupper skiller sig ud ved at udgangspunktet – ikke overraskende – er GeoGebra-arbejdsark. Du kan dele dine egne eller andres arbejdsark og bruge dem til at skabe undersøgende GeoGebra-aktiviteter med tilknyttede åbne spørgsmål eller multiple-choice opgaver.

Jeg har lavet tre videoer, hvor jeg introducerer de grundlæggende funktionaliteter i GeoGebraGrupper. De er samlet på en playliste på YouTube og tager cirka 20 minutter tilsammen. Så kan du på en kop kaffes tid lære grupper lidt bedre at kende og vurdere, om det er noget, du vil kigge nærmere på. Den første video er lige herunder.

God fornøjelse med GeoGebraGrupper.

Del indlægget

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pocket